Copyright Kennel Labdual |
Kuld 3 UGE 1
Hvalpene er:
6 gule tæver 2 gule hanner
19. april - 5.dag
Det blev en hård fødsel, det gik slet ikke, som det plejer.
Aiva fik stærke veer fra kl. 15 og en halv time frem, uden at der kom nogen hvalp. Derfor kontaktede jeg Frijsenborg Dyrlægerne, som havde weekendvagten. Jeg fik aftalt med Mette Fromberg, at vi mødtes på Hadsten afdelingen i stedet for Hinnerup, så jeg ikke skulle køre så langt. Jeg kom lidt før kl 16 og kort efter havde Mette fået første hvalp ud.
Aiva fik væske med kalk, glykose og vestyrkende medicin. Der kom hvalpe ud med stort besvær og lidt hjælp fra fingernemme dyrlæger.
Hvalpene var pæne og livlige, de fik råmælk hos Aiva og lunede sig i varmekassen.
Dyrlæge Katrine Kirchhoff kom tilfældig forbi og kom ind og hjalp lidt til. I får resten af historien senere, jeg skal ned og passe hvalpe.
Hvalpene er mærket med flettet bomuldsgarn i forskellige farver.
Hvalpene er født 15.04.2012
Køn Vægt fødsel Dag2 mandag Dag3 tirsdag Dag4 onsdag Dag5 torsdag Dag6 fredag Dag7 lørdag 3.220
Søndag - mandag 15-16. april 2012.
Grønskollingen (lilla) drikker råmælk, mens Katrine Kirchhoff syr Aiva sammen efter kejsersnit.
Nu er hun blevet ren igen og har en pæn gul pels, men hun blev født med grøn væske over det hele.
Vi var overbeviste om, at det var en hanhvalp, vi så rygraden af på røngtenbilledet. Ultralydscanningen viste, at hvalpen leved; men at pulsen var ved at falde. Så var det rettidig omhu at få hvalpen ud med kejsersnit.
Endelig hjemme omkring klokken 2 mandag morgen.
Aiva er vågen igen og glad for alle sine hvalpe
De får mælk og pasning, så må jeg bare håbe, det går godt.
Det har været en dyr weekend. Regningen blev på 19.700 kr!
Godmorgen i kurven mandag morgen.
Aiva har flyttet alle hvalpene over i sin beskidte kurv, hvor hun havde startet fødslen.
Hvalpene var stille og rolige.
Da de blev vejet, viste vægten, at de havde haft en god nat med nok mad.
Nr. 2 & 8 havde ikke taget nok på, så får de en stjerne og jeg sørger for, at de bliver vækket og lagt til, når de andre sover. Det hjælper!
Aiva slæber rundt på sine hvalpe det første døgn og så holder hun op med det. Damen må jo vide, hvad hun gør.
Tirsdag 17. april 2012.
Tirsdag morgen, alt ånder fred og idyl.
Aiva er glad og hvalpene er tilfredse.
Så bestemte jeg, at der skulle vejes og rengøres hvalpe og hvalpekasse.
Nu er det gjort, det var tiltrængt.
Alle hvalpe tissede på kommando - pæn lys tis og nogle sked også på mig - sådan er livet.
Alle havde taget godt på undtagen nr.3 lyseblå, som havde sovet for meget. Det råder vi bod på i dag.
Aiva blev også rengjort forsigtigt, hun har nogle mærkelige farver.
Selvom jeg var meget opmærksom på, at nr. 3 den lyseblå fik mad, tog han ikke på. Han så ud som om han drak, når han blev lagt til og holdt vågen; men vægten sagde noget andet. Da jeg kom hjem efter træning med Tonja, kunne jeg se det gik den forkerte vej. Han var slap og havde kun taget 2 gram på siden morgenvejningen, det var det samme som før jeg gik. Nu blev der sat fuld varme på kassen og i løbet af kort tid var temperaturen oppe på 30 grader, stakkels Aiva hun havde det varmt; men det hjalp. Nu kunne han drikke og inden for de næste 10 timer tog han 47 gram på.
Onsdag 18. april 2012.
Så drikker nr 3 den lille lyseblå, som også har fået et navn. Han skal hedde Liam.
Den anden han nr. 6 med Blå/gul snor skal hedde Pilu, han bliver en stor stærk hanhund. Tæverne har ikke fået navne endnu.
Aiva spiser godt og hvalpene tager fint på. Aiva får 600 - 800 gram tørfoder + det løse om dagen. Hun vil håndfodres i kassen. Jeg tror, det er helt basale instinkter. Hun skal vide, at hun har en flok, der kan støtte hende i at opfostre hvalpene og flokken skal trænes.
Aiva kan selv stå ud af kassen om natten for at drikke vand - om dagen skal vandet serveres, mens hun ligger hos hvalpene. Joh, Aiva er en god hundemor, der kan styrre sin flok.
Torsdag 19. april 2012.
En fredelig morgen.
Aiva's temperatur var kommet ned under 39, det kunne ses på hende.
Jeg presser hende ikke til at spise mere, end hun har lyst til. Der er ikke flere hvalpe, end hun kan overkomme.
Nu trives alle hvalpene.
Jeg er glad, der er to hanner i kuldet.
De har haft deres første slagsmål og Liam vandt.
Fredag 20. april 2012.
Mælkebaren er åben, der bliver taget godt fra.
I dag kom skorstensfejeren og så er det ikke praktisk, at hvalpekassen står lige over for brændeovnen.
De kom i vaskekurven og blev sat ud i køkkenet sammen med deres mor, det tog hun meget roligt - heldigvis.
Aiva tog en slapper igår og nød det gode vejr, det gør hun altid omkring femte dagen. Hun kan også trænge til motion, for hun er vant til at gå tur næsten hver dag, især når hun venter hvalpe.
Lørdag 21. april 2012.
En fredelig morgen.
Aiva havde spist sin mad om natten, så nu er hun ved at komme på mærkerne igen. Jeg gør ikke noget særligt for at Aiva skal spise, for hvalpene får mad nok og der er ingen grund til, at de skal tage over 100 g. på om dagen på nuværende tidspunkt.
Det kan godt være, at Aiva har en forkert pels; men hun er en super mor. Hvalpene får næppe krøller med den far højst nogle bølger i pelsen som hos kuld 2. Jeg bliver jo klogere hen ad vejen.
|
Devonshires Stash Hvalpenes far.
16.apr. hvalpe i varmekassen hos dyrlægen.
16.apr. hvalpe i varmekassen hos dyrlægen.
16.april kl 13.13
Nr.1 hvid/ turkis 16.apr
Nr.2 orange 16.apr
Nr.3 lyseblå han 16.apr
Nr.4 rød 16.apr
Nr.5 lyserød 16.apr
Nr.6 blå/gul han 16.apr
Nr.7 Gul 16.apr
Nr.8 lilla 16.apr
12.04.17 kl.16.38 Liam ligger bare og hænger længst til venstre.
12.04.18 Aiva er en god mor.
Tonja ligger ved brændeovnen og kigger på sin mor. Hun får tæsk, hvis hun kommer nærmere.
12.04.18 Hvalpe i kurven, mens jeg gør rent.
12.04.20 Livet er fedt
12.04.20 Mor og barn
12.04.20 Nr. 5 Rosa
12.04.20 Tæve nr. 7
12.04.20 Tæve nr. 4
12.04.21 Rene hvalpe
|