|
Uge 4
Tæverne skændes.
Hvalpene er født 13.06.2009
Nu er hvalpene tre uge gamle. Registrering er sendt til Dansk Kennel Klub, så navnene er fastlagt. Første del er Labdual og til sidst Magnifico/Magnifica.
De trives og vokser, nogle af dem glemmer at spise, fordi der er så meget andet at lavet og med tretten hvalpe, er det svært at holde check på, om alle er kommer til 'fadet'.
Tretten hvalpe på en gang er som at få to kuld samtidig, men det tredobbelte arbejde, for der er kun en tæve til at passe dem.
Jeg har heldigvis god plads til dem med stor have/græsplæne og en stor staldbygning og hundegård, når de bliver for store til at være i stuen og løbe løse i haven uden opsyn.
Fødsel Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 *Fødselsvægt på første hvalp er korrigeret fra 211.
Lørdag 4-07 - 3 uger Labdual Rocco Magnifico spiser selv for første gang. Han er altid på forkant med udviklingen.
Det var over 30 grader i eftermiddags, så hvalpene lå mest stille. Da det kølede af, kom der gang i leg og slagsmål.
Maden smagte godt og der var kun nogle få, der ikke var interesseret i at spise det. Vand drikker de stadig ikke; men de har fået noget mælkeerstatning med engangssprøjte og det gled ned.
Søndag 5-07 Tæverne spiste morgenmad inde og Aiva ville gerne have spist med. Den mindste han Chico plejer at følges med tæverne. Bagefter kom de også ud i haven.
Mandag 6-07 Der kom børn på besøg og det var noget både hvalpe og børn nød.
Hvalpene oplevede også deres første regnvejr med vådt græs, det var ikke så populært. Vejret har skiftet og køligheden behager hvalpene, mens regn og blæst generer dem.
Hvalpene har fået tænder og de ser fine ud, de kan se og høre, men det kniber med at forstå, hvor lyden kommer fra.
Alle hvalpe spiser fint selv og det har de godt af, når der er så mange. De begynder at lege med hinanden og det går ikke stille af.
Når jeg kalder hvalpe - hvalpe, kommer de farende og håber på mad.
Tirsdag 7-07 Der er gang i den nu og de nyder hinandens selskab. Tæver og hanner er blevet holdt meget hver for sig af praktiske årsager, det gav sjove reaktioner, da de blev blandet; men fremover skal de være mere sammen. Det var ligesom, der kom fremmede hvalpe ind i gruppen og hannerne er store og stærke.
Onsdag 8-07 Varmen er forbi for denne gang og der skulle skaffes ly for regnen. Nu er der klar i det gamle malkerum, så de har tørvejr, læ og skygge på samme tid. Først blev de nervøse; men nu er de glade for opholdstedet.
Der er strøet med tørvesmuld i det ene hjørne og kurven er i det modsatte hjørne. De foretrækker tørvesmulden og ligger fint i klump.
Torsdag 9-07 Det gamle malkerum er godt til dem, der er afløb i gulvet, så det er nemt at holde rent. Døren kan stå åben, så de går ud og ind, som de selv vil. De er stadig for små til at gå på de store oplevelsesture.
Jeg kan følge dem fra køkkenvinduet og terrassen ved bryggersdøren er den, jeg bruger, når det ikke er hedebølge.
Fredag 10-07 Dyrlægen har været her og indsat chip i dem. Buret kom frem, så det var muligt at holde styr på dem.
Per var heldigvis godt tilfreds med både hvalpene og deres opholdsteder. Hvalpene vejer også godt til nu, faktisk vejer de nu 24.157 kg, det er gennemsnitligt 1.858 kg.
Gå til uge 1. Gå til uge 2. Gå til uge 3. Gå til uge 5. Gå til uge 6. Gå til uge 7.
|
|