'

 

 

 

  

 

 

Uge 7

 

 

 

Stamtavlen på hvalpene.

 

 

Hvalpene er født 13.06.2009

 

 

 

 

Så er hvalpene seks uger gamle. 

De er vejet og har taget fint på.

 

 

NR. Køn

Fødsel

Uge 1

Uge 2

 Uge 3

Uge 4

Uge 5

Uge 6

Mærke Bemærkninger
1 T *277 555 963 1260 1910 2268 3160 Nakke Freja
2 H 360 750 1120 1486 2360 3325 4230 Nakke Rocco
3 H 355 679 1000 1305 1980 2843 3550 VF Bravo
4 H 299 585 950 1260 1960 2575 3300 HF Romeo
5 H 316 635 985 1345 1975 2773 3560 VB Bianco
6 H 212 490 815 1250 1920 2518 3330 HB Chico 
7 H 306 643 1039 1310 1866 2575 3370 Ryg Pedro
8 T 370 763 1170 1620 2340 3225 3970 Ryg Donna
9 T 246 489 757 1085 1600 2390 3030 HF Silja 
10 H 325 663 1115 1560 2190 2925 3850 Krydset Lobo
11 H 333 595 1040 1285 2015 2860 3690 Hale Rollo
13 T 295 599 940 1475 2100 2825 3740 VF Smilla
14 T 322 697 1006 1425 2070 2725 3440 VB Sigga
sum 4.016 8.143 12.900 17.666 26.286 35.767 46.220

*Fødselsvægt på første hvalp er korrigeret fra 211.

  

Lørdag 25-07  - 6  uger

Vi har seks-ugers fødselsdag og lige nu skinner solen.

Der kommer gæster om lidt, så Aiva må hellere sørge for, at hvalpene er pæne at se på. 

 

Smilla er den næststørste tæve og en ganske dejlig hund.

Det kan godt blive hende, jeg selv vil beholde. Det skal jeg heldigvis ikke afgøre endnu.

 

Søndag 26-07  

Aiva er ved at komme i form igen. Hun springer dog ikke så frisk over forhindringer som tidligere.

Det var fordi Aiva sprang over hegnet, at der kom elektrisk tråd øverst.

Hendes krøllede pels har hun ikke givet videre, så vidt jeg kan se på hvalpene.

Hvalpene har alle glat pels og nogle får rigtig tyk underpels. 

Hvalpene har også taget faren Sångfåglens Don Magnifico's smukke hoved.

Hvis en hvalp får tendens til krøller, kan det ses, inden den er otte uger.

 

Sisu bliver fed af for lidt motion. Der går meget tid med at passe 13 hvalpe og så er der ikke tid til lange ture i skoven.

 

Nu er bukkejagten slut og vi kan træne spor igen.

Sisu skal tilmeldes Eliteschweissprøven igen i år, sidste år tabte han i lodtrækningen om de 12 pladser og det var meget ærgerligt. Vejret blev perfekt til prøven og Sisu var i topform.

 

Nu reglerne for dansk vildtspor championat lavet om, således at der kræves 3 danske 1.præmier over to år, selv om hunden har et vildtsporchampionat fra et andet land i forvejen.  

Da der samtidig ikke arrangeres 1000 m prøver i Dansk Retriever Klub, dør hunden af ælde, før den kan få samlet de tre 1.præmier, der skal til. 

 

Aiva er næsten stoppet med at give mælk. Hver aften får hun besøg af Freja og Silja på tæppet i stuen. De skal sørge for, at mælken bliver tømt ud. Det er en opgave, de løser med glæde.

De store hanhunde bider Aiva, så de får ingenting mere.

 

Mandag 27. juli

Vi var i Århus Stiftstidende og Amtsavisen  i lørdags.

Det er jo også en måde at vise hvalpene frem på.

Det skaffede også flere besøgende på hjemmesiden.

 

Tirsdag 28. juli

Hvis du ser godt efter, er der 3 voksne agerhøns og 10 kyllinger i  min have.

De kommer dagligt gennem haven, her er vand og mange ukrudtsfrø.

Aiva jagter dem tit, så letter de og flyver lidt væk; men de kommer altid tilbage.

Her er også mange harer på markerne omkring gården.

 

Alle 15 hunde og jeg har nydt det gode vejr i dag.

Regnvejr og blæst er ikke rart for hvalpene, så går de i skjul i stalden og den murede hundegård.

 

Onsdag 29. juli

Det er Bravo øverst, jeg tror, det går ud over Romeo.

Bravo har fået klippet spidsen på halen, så jeg nemmere kan finde ham. Bravo er en dejlig hanhund; men han holder sig tilbage ved spisetid, når de andre myldre rundt om mig.

Når det kommer til at slås med de andre, er det en helt anden sag, der tøver han absolut ikke.

I dag har vi arbejdet på at få lukket hundegården ordentlig af, så nu kan de ikke komme ud mere.

Samtidig fik jeg sat den solide hundegård ind i stalden, så der også er lukket i fremtiden.

Der kom også læhegn op ved sydgavlen mod vest, det bliver dejligt. 

 

Torsdag 30. juli

Dagen startede med tordenvejr, så vi stod sent op.

Det blev tørvejr, så de fik omsider morgenmad ude i haven.

Lidt efter begyndte det igen med regn, blæst og torden, så nu ligger de i stalden ved den store murede hundegård.

 

Nogle vælger tørvesmuld og resten ligger i kassen.

Hvalpene fylder ret så meget efterhånden og de kan ikke være i kurven mere på een gang, så de har fået kassen ud i stalden.

 

Gå til uge 1.  Gå til uge 2.  Gå til uge 3.  Gå til uge 4.  Gå til uge 5. Gå til uge 6. 

Gå til uge 8.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Døren går op,

hvem kommer ud. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kom ud allesammen.