|
Kuld 2
Hvalpe til salg:
2 gule tæver
1 sort tæve
3 sorte hanner
Aiva og syv hvalpe 20. december.
Hvalpene har været til dyrlægekontrol. De blev alle godkendt uden anmærkninger.
De har sundhedsbog, 2 x ormekur, chip, hunderegister, DKK-stambog og er færdig vaccineret.
Hvalpene har taget en del af farens udseende, de har pæne hoveder, er harmoniske i kroppen, har tungere benstammer, en kortere pels især de sorte, de er aktive og livsglade med et dejligt temperament.
Hvalpenes pels tegner til at blive hård, tæt, med god underuld og lidt bølger på ryggen.
Hvalpene opholder sig i haven og i køkkenet om dagen, om aftenen kommer de ind i stuen. Nu er det for koldt at sove i stalden, så de er kommet ind i køkkenet.
De får mad af mig tre gange om dagen.
Hvalpene er stadig mærket med flettet bomuldsgarn i forskellige farver. Nr 1 og 9 har ingen mærke.
Køn/ Farve Født Uge1 18/8 Uge 2 25/8 Uge 4 8/9 Uge 6 22/9 Uge 7 29/9 Uge 8 5/10 2 mdr 11/10 3 mdr 5/11 sum 1/11 401 802 1.258 2.526 4.065 5.084 5.991 7.384 10,78
Vægten den 5. november viser, hvem af hvalpene der er bedst til at søge frokost i græsset og hvem der bruger mest energi.
Træningen er begyndt.
Alle hvalpe har apporteret til hånd. De har kørt i bil flere gange. De har gået i snor. De har været i byen og set trafik mm. De kender deres navn og kommer, når jeg kalder. De kender fløjten. De træner sit. De træner stopfløjt. De træner plads.
Beskrivelse af hvalpe.
Hvalpene har forandre sig meget fra de små babyhvalpe til fornuftige store hvalpe, der tænker over, hvad der foregår omkring dem.
De er blevet renlige og tandskiftet er snart overstået, hjørnetænderne er ved at blive skiftet. Det er sjovt nok - selv med syv hvalpe i huset, finder jeg aldrig en tand fra dem.
Jeg har arbejdet på at styrke deres svage sider og opdraget på de stærke sider. Nu kan vi alle være i huset. Hvalpene er ikke hyperaktive, når de er inde, om aftenen sover de sødeligt foran brændeovnen.
Hvalpene er forfærdelig søde, glade og venlige, men de er stadig til salg.
Alle hvalpene kan blive gode jagt og familiehunde.
Besøgene er velkomne og der er ingen købetvang.
Der er hvalpe der er:
Labdual Yatzy En pæn stærk mørkegul tæve, der er sød og rar at have med at gøre. Arbejder godt og kan blive en glimrende jagt og familiehund. Hun snyder sig ind i stuen og charmerer sig fra det hele, selv Sisu kan ikke stå for Yatzy.
Labdual Tic Tac Toe Toe har udviklet sig godt, hun er udspekuleret og altid den, der ved, hvor maden er. Hun er fedest/den, der er bedst til at finde mad, der bliver kastet til dem allesammen. Toe er den klogeste og kønneste af tæverne, hun bliver kraftig og harmonisk af bygning. Toe er vedholdende i arbejde og effektiv.
Labdual Backgammon Money er en dejlig sort tæve, som er god at have med at gøre. Hun hviler i sig selv.
Labdual Casino En dejlig sort han, der arbejder godt og velovervejet. Casino's hjerne og næse følges ad. Casino er meget kontaktsøgende og går ofte ved siden af mig, når vi går tur.
Labdual Domino Den hurtigste hvalp i flokken. En sød, sjov sort hanhvalp, som er meget kontaktsøgende og har et højt aktivitetsniveau.
Labdual Black Jack Blackey er godheden selv, en stor, stærk og tålmodig sort hanhund. Han arbejder godt og vedholdende. Blackey bliver en pragtfuld hund for hele familien.
Black Jack har været på Skue i Aarhus 8/1-2011 og fik SL særdeles lovende/1.præmie og blev 4.vinder i Babyhvalpeklassen hanner. Dommer var Tina Jungshoved Bjerre.
Kritikken lød: knap 5 mdr., prima størrelse. Tilpas kønspræg. Venligt udtryk, god øjenfarve. God hals, god ryglinje. Ret overarm, noget tilbagelagt skulder, velformet brystkasse. Tilpas vinklet bag, kraftigere lår ønskes. Mindre god hale. Tilpas benstammer m. gode poter. Bevæger sig med lange skridt fra siden, lige frem og bag. God pels, primatemperament. OK fremvist.
Labdual Svanelil Lillan er en dejlig gul tæve, som skal blive i huset. Lillan var med Black Jack på Skue i Aarhus 8/1-2011 og fik SL særdeles lovende/1.præmie og blev 4.vinder i Babyhvalpeklassen tæver. Dommer var Tina Jungshoved Bjerre.
Kritikken lød: 5 mdr., ikke af de største. Endnu noget uudviklet hoved, venligt udtryk. Højt ansatte ører. Kort skulder. Knapt vinklet for og bag. Blød ryglinje. Udm. hale. God brystdybde, kraftige benstammer. Gode poter. Bevæger sig lige bag og for og med god energi. Typisk temperament. En mere rolig fremvisning vil være en fordel for hunden.
|
Lorcas Chessmann Hvalpenes far.
Yatzy 20/12
Toe 20/12
Yatzy, Toe & Lillan 29/11
Hvalpe i sne 29/11
Morgentur 4/11
Toe og Ludo 10/10
Lillan 9/10
Yatzy 15/10
Casino 15/10
29/9 Der er gang i den
Backgammon 19/9
Domino og Yatzy 7/10
Domino i fuld fart 7/10
|