Copyright Kennel Labdual
  

Kuld 4 - 4 måneder

 

Hvalpene er:

  2 gule tæver

  7 gule hanner

er født 26. maj 2013.

 

Stamtavlen på hvalpene.

Uge 1   

Uge 5

Uge 2

Uge 6

Uge 3

Uge 7

Uge 4

Uge 8

Uge 9-19

4 mdr.

 

6 mdr.

 

 

 

 


13.10.10 aftenhygge

 

Hvalpene har fået navne efter Tolkiens bog Hobitten, som blev udgivet før

Triologien Ringenes herre.

 

NR.

Køn

Fød

sel

Uge

1

Uge

4

Uge

8

2

mdr.

3

mdr.

4

mdr.

Mærke Bemærkninger
1 H 390 715 2.550 6.300 7.200 12.500 17.000 lysblå Pippin  Solgt
2 H 451 748 2.400 6.100 7.100 11.700 15.400 blå Toby
4 H 429 791 2.550 6.100 7.100 12.500 16.500 blå/gul Samwise Solgt
5 H

399

665 2.050 5.800 6.700 12.000 15.700 grøn Bilbo   Solgt
8 H 450 776 2.400 6.300 7.500 12.800 17.100 grøn/gul Frodo
9 H 512 924 2.650 6.300 8.000

13.200

17.600

orange Will Whitfoot

 

Hvalpene har mistet deres halsmærker, for de piller dem af hinanden og spiser dem.

Vægten er passende, de er slanke og i god form.

 

Hvalpene har en afstamning med en fjerdedel jagtlabrador og tre fjerdedele udstillings champion.

Faren er valgt, fordi han er sund, kan arbejde og ser virkelig godt ud og har en rimelig kort glat pels. 

Alle hvalpene har en god tyk varm pels, nogle har flere bølger på ryggen end andre.

De er blevet pæne med stærk knoglebygning og har bevaret tilstrækkeligt fra jagtlabradoren til, at de bliver nogle gode arbejdshunde.

 

Alle hvalpene kan udvikle sig til gode brugshunde, aktiviteten må den ny ejer vælge.

Det kan være jagt, schweiss, agility, rally/lydighed vælg selv.

Frodo og Pippin kan blive super jagthunde med fart og tempo.

De andre kommer lige bagefter.

Nogle af hvalpene er klogere end de andre, det er ikke nødvendigvis en fordel.

 

27. august var de til dyrlæge allesammen for at blive vaccineret anden gang, så de er nu færdig-vaccineret.

De er vaccineret mod Parvovirus, Hundesyge, Leverbetændelse, Parainfluenza og Leptospirose. 

 

Jeg forventer, at alle hvalpene bliver HD=A og AD=0.

Deres far DEVDHCH DECH Devonshires Stash er gentestet fri for

PRA, CNM, EIC, HMLR, RD/OSD, HNPK, SD2 og derfor kan hvalpene aldrig udvikle disse sygdomme.

 

Hvalpenes uddannelsesniveau i begyndelsen af oktober er:

De har trænet:

 

  • at komme, når jeg kalder, når jeg arbejder med dem enkeltvis. 
  • gå i snor med halsbånd/sele
  • svømme fint roligt vand og er vandglade 
  • at følge med mig, når vi går tur
  • sit
  • ro på post
  • apportering af dummy
  • aflever til hånd - næsten hver gang
  • at være i hundegård
  • tur til større by (Hadsten)
  • at lade de elektriske installationer være i fred
  • at lade tapetet sidde på væggen
  • at se fjernsyn i ro og fred
  • at være renlige indendørs og i stalden om natten
  • bliv arbejdes der med og det skal nok komme
  • giv pote er for sjov

 

Hvalpenes uddannelsesniveau i begyndelsen af november er:

De har lært det meste og er blevet nogle dejlige store hanhunde med fine tænder.

 

Nu arbejder jeg mod DRK's brugsprøve, som de kan tage, når de er otte måneder.

Det er fortrinsvis:

 

  • Bliv på længere afstand, slutresultatet er 50 m. 
  • Apportering til hånd og direkte hjem.
  • Hjemkald bliver trænet og nu følges vi ad på marken.
  • Fri ved fod og plads.
  • Lineføring.
  • Almindelig god opførsel.
  • At hoppe ind i bilen på komando og blive der.

 

Jeg træner lidt spor med Mira og Tonja, de gør det begge godt. Mira virker sporfast.

 

Der arbejdes med dummier, vildtbehandling kræver mere ro omkring os, så det må vente, til der er færre hvalpe.

Hvis de bliver her længe nok, skal de nok få det lært; men så koster de også flere penge.

 

De er ikke gratis at fodre på og jeg bruger meget tid på dem.

De sidder ikke bare i hundegård, de er i nærheden af mig det meste af tiden, så de kan følge med i, hvad der sker i huset.

De kommer også med på køretur få af gangen, så jeg kan gå tur med dem enkeltvis og de får også lov at sove helt alene i køkkenet om natten på skift.

Det går fint, selv om de pludselig mister deres backing group.

 

Hammel har fået en hundeskov, den er ikke stor; men der er rigtig mange hunde i den.

Hvalpene besøger den to af gangen og de nyder det. De første gange de så mærkelige hunde, som gravhund og små skødehunde blev de godt nok lidt forvirrede; men nu går det fint.

 

Nu vil jeg prøve at beskrive hvalpene enkeltvis, så du kan se, hvad du går glip af.

De er nu fem måneder og er begyndt at vise deres peronlighed.

Det er fantastisk at se, hvordan de små otte ugers hvalpe har udviklet sig, nu er der rigtig forskel på dem; men en ting har de til fælles, de har solid krop, varm pels og får masse med alderen og de er meget kælne og sjove at have omkring sig.

 

Hvalpe til salg:

 

Labdual Tobold Hornblower - Toby

 

 

Toby er køn, kraftig bygget med et bredt hoved, han er en charmerende og meget tillidsfuld hvalp.

 

Pelsen er varm og tyk med bølger på ryggen.

 

Toby er kvik, opmærksom, kælen og kontaktsøgende.

 

Toby klarede det fint i bymiljø, han troede, at alle bare var der, for at beundre ham, hvilket de selvfølgelig også gjorde.

 

Toby bliver en pæn størrelse med solide benstammer.

 

 

 

 

Labdual Frodo Baggins - Frodo

 

 

 

Frodo bliver en stor og stærk hund, godt bygget og får en god tyk pels med lidt bølger på ryggen.

Det brede hoved skal nok komme, når han vokser til.

 

Frodo vil så gerne behage og har stor gålyst og arbejdsvilje. Han kan med lethed trænes med moderne metoder og har fortjent en god behandling.

 

Hans evner som brugshund er meget store og der kan blive en fin jagthund ud af ham.

 

Når han bliver solgt, vil han knytte sig til sin ejer/familie og gøre alt for at gøre dem tilfreds, bare de tager sig af ham og giver ham noget motion.

 

Frodo er en af dem, der har en rigtig stor radius, når han bliver sluppet løs og han springer højt.

Frodo skal have en aktiv ejer, som vil bruge ham til noget.

 

 

 

Labdual Will Whitfoot - Will

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Will er en pragtfuld hund, rolig som en klippe, kontaktsøgende, godmodig, stor, stærk, smuk og dejlig at arbejde med. Will er lidt reserveret over for fremmede, men det går hurtigt over.

 

Will har en god appetit, han er opkaldt efter den fedeste hobbit i herredet.

Will er nysgerrig og vil gerne udforske verden, så han afsøger et stort område.

Will og Frodo får mest mad og er i godt huld.

 

Will gemmer sig lidt, når der skal trænes; men han er meget lærenem og når han bliver udfordret, så kan han godt. Jeg tror, han forandre sig meget positivt, når han bliver solgt og bliver solohund i sin egen familie.

Det er lidt, som om han prøver at undgå ballade ved overspringshandlinger og andet krukkeri.

Will er nok den kønneste af de hvalpe, der er tilbage og har en flot gul farve.

 

 

Solgte hvalpe:

 

Labdual Peregrin Took - Pippin

 

 

 

En dejlig lys hanhund med gode jagtegenskaber og fart.

God størrelse, kraftig bygget med tyk hård pels og lidt bølger på ryggen.

Sulten, harmonisk, kælen, kontaktsøgende og vågen til at udforske verden omkring sig.

 

Pippin har taget en god del af sin mormors jagtlyst med sig og er vældig rar at arbejde med.

 

Pippin tog byens trafik med stor ro og kiggede sig omkring.

 

Pippin er en herlig hvalp, han prøver at få mere opmærksomhed ved at være lidt på tværs; men han gør det på sådan en sød måde.

Det er også svært med så mange konkurrenter.

 

Pippin er solgt som jagt og familiehund til en familie med tre drenge, det skal nok blive sjovt, han er faldet godt til.

 

 

Labdual Bilbo Baggins - Bilbo

 

 

 

Bilbo bliver en dejlig hund, han er stille og rolig, meget køn og mørk.

Han er kraftig bygget med bredt hoved, middel størrelse og pelsen er fin med få bølger på ryggen.

 

Han egner sig til en efterlønner/senior familie, de vil nyde ham og man skal være voksen for at forstå Bilbo's humor.

 

Hans brugsegenskaber er i orden og hans evne til at søge foder på græsplænen må være meget effektiv. Det gælder også solbær og stikkelsbær fra køkkenhaven.

 

Han er både klog og smart. Når der er mad, sætter han sig roligt på tæppet ved køkkenvinduet og venter på, at det bliver hans tur, de andre farer rundt og tror de bliver snydt.

Bilbo er charmerende og velovervejet i alt, hvad han gør.

 

 

Labdual Samwise Gamgee- Sam

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samwise er alles ven og har en god appetit, så han er meget nem at motivere til aktiviteter.

Sam er er bundsolid og reel, der er ikke meget, der stopper ham.

Han arbejder godt og er god til at søge foder på græsplænen.

 

Sam bliver en smuk hund med bredt hoved og solide benstammer, han bevæger sig fint og holder sig i nærheden, når vi går tur.

Pelsen er varm og tyk med lidt bølger på ryggen.

 

Sam har været på skue den 29.09.2013 fik SL og blev 3. vinder i Baby hanner, kritikken lød:

 

Harmonisk stærkt bygget maskulin med en passende kompakt krop, prima hoved med passende bred skalle, mørke øjne med velpigmenterede øjenrande, velansatte velbårne ører af passende størrelse, korrekt saksebid, herlig hals og overlinie, velvinklet for og bag, runde kompakte poter, passende pels for alderen, bevæger sig med godt fremgreb og velbåren hale.

 

Jeg synes ikke, Sam er den kønneste af hvalpene; men han var den, der ville vise sig på dagen, så derfor kom han med. Alle hvalpene skifter tænder ligenu og det gør ondt at få hjørnetænder.

 

 

*

Merry og Belladonna blev solgt, da de var otte uger.

Ting tager tid og jeg er tilflytter uden stort netværk, så det må tage den tid, det tar.

 

Der er en ting, der er værre end at have usolgte hvalpe, det er, at have solgt en hvalp forkert.

 

Gå til: Hvalpekassen   Uge 1   Uge 2   Uge 3   Uge 4   Uge 5   Uge 6  Uge 7  Uge 8  Uge 9-19

Devonshires Stash

Hvalpenes far.

 

13.09.05 Tur paa marken

 

13.09.20 Gule hunde ved lågen

 

13.09.20 Badetur

 

13.09.08  Dejlig stol

 

13.09.08 Aftenhygge

 

 

 

13.09.05 Sam

 

 

13.09.05 Will

 

13.09.20 Pippin

 

13.09.05 Toby

 

13.09.05 Sam

 

13.09.20 Bilbo

 

13.09.05 Frodo

 

13.08.15 Will

 

13.10.06 Frodo

 

13.10.09 Leg i haven

 

13.10.10 aftenhygge

 

13.10.13 Syv i køkkenet