Copyright Kennel Labdual

 

Labdual Liam Darling - en flot hanhund på 26,4 kg & 8 mdr.

 

Nyheder 2015.

 

Nyheder 2014.

 

Nyheder 2013.

 

Nyheder 2012.

 

Nyheder 2011.

 

Nyheder 2010.

Nyheder 2009.

 

 

 

 

                                                                                             Nyheder 2012

28.12.2012

 

Glædelig jul til alle mine besøgende.

 

Jeg har været på besøg hos Liam og han er lige så flot, som han ser ud på billedet.

Hans pels er kort og med beherskede bølger på ryggen. Halen er en tyk odderhale, størrelsen er god og Liam er kraftigt bygget. Som alle andre hvalpe fra Labdual bevæger han sig fint.

Ham vil jeg godt være bekendt at lægge navn til.

 

Jeg har ikke set kuld 3 siden de flyttede hjemmefra; men nu skal jeg se, hvordan de har udviklet sig, for jeg overvejer at bruge samme far til Tonja's hvalpe til foråret.

 

Jeg har fået julehilsner fra nogle af mine hvalpekøbere og deres hunde trives godt og er gode brugshunde. De har waterpassion/vandglæde og svømmer med glæde i iskoldt vand. De apporterer fint og kan trække råvildt ned, desuden er de gode familiehunde.

 

16.12.2012

Den 8.december var Tonja på skue i Sortebjerghallen i Nørager, dommeren var meget flink, men Tonja kan ikke lide fremmede mænd.

Hun fik very good og en fin kritik. Næste gang er i Aarhus og der er vist kvindelig dommer.

Desværre fik hun kennelhoste 8 dage efter, så det blev et dyrt skue

(dyrlægeregning 750 kr.).

Nu er hun heldigvis ved at komme sig. Aiva og Sisu er ikke blevet smittet.

 

Labdual Shari Darling skal ikke være førerhund og har fået lov til at blive hos sin fodervært, det er hun vist meget glad. De kalder hende Alma og hun træner i samme klub som LabdualYatzy.

 

16.11.2012

Kuld 3 er vokset godt til og jeg hører kun gode ting fra dem.

Simi/Tajta har været til prøve i hvalpeklassen i DCH i Sæby 10/11 og blev nr. 2 med 97,5 point af 100 point kun 0,5 point efter vinderen. Det var godt gjort.

 

Labdual Svanelil/Lillan har været på jagt og bevist sit værd, hun kan trække et stykke råvildt ned og holde fast, desuden er hun en fin apportør på andejagt.

 

Aiva og Tonja har også bevist deres dræber instinkt, men det er mest gået ud over mosegrise og 2 pindsvineunger, det sidste er ikke med min tilladelse, så hundene har ikke været alene i haven om aftenen i lang tid. Nu er de vist gået i hi udenfor hegnet.

 

04.11.2012

Det skulle blive vintertid, før jeg kom til at skrive igen.

Mine tre hunde har det godt, men der bliver jo ikke arbejdet med dem.

Hvad jeg høre fra hvalpene er, at de har det godt og opføre sig pænt.

 

De to gule tæver har være på jagt et par gange uden, at der blev skudt noget særligt.

De nyder det meget og bør snart finde ud af, hvorfor de går der. De driver rigtig godt begge to og holder fin kontakt.

Hvis der er nogen, der ønsker at se tæverne arbejde, må de gerne invitere os på jagt.

 

30.09.2012

Nu er der ved at komme orden på tingene igen, det har holdt lidt hårdt.

 

Hundene nyder at være samlet og have det, som de plejer, de er store vanedyr.

Tonja har forandret sig til det bedre, hun kan lide andre mennesker, bare de vil klappe hende.

Jeg havde hende med på tur med Danmarks Naturfredningsforening og hun syntes det var helt fint, hun har også klaret Hammel Hestemarked i fin stil.

 

I morgen begynder livets alvor, det er den 1. oktober og Tonja, Aiva og jeg er inviteret med på jagt.

 

De små hvalpe fra kuld 3 er blevet store og trives godt, så vidt jeg ved.

Husk nu at de højst må tage et kilo på om ugen!

Hunde skal have een centimeter fedt på sidebenene, for lidt eller for meget er usundt.

 

Hav en god jagtsæson for dem, der går på jagt og nyd efteråret allesammen.

 

17.08.2012

Jeg har været en tur på hospitalet og alle hundene har været lånt ud.

Det var kun et kort ophold og jeg er ved at være frisk igen.

 

Aiva er kommet tilbage til mig og Sisu kommer nok hjem i aften, de har været hos venner med stor have og egen sø.

 

Det er første gang Tonja er alene hund hos 'fremmede' mennesker, hun synes ikke om det. Det er vist lærerigt for den forkælede hvalp at finde ud af, at der findes en verden uden for Kildevang med mænd og børn og naboer. Hun skal snart hjem, for hun er kommet i løbetid, så jeg må hellere passe på hende, vi skal først have hvalpe til foråret.

 

01.08.2012

Labdual Backgammon (Taiga) fra kuld 2 var smuttet ud på egen pote og blev kørt ned på Viborgvej ved Anbæk natten til tirsdag.

Det er bare så trist, de var så glade for hende og hun var en dejlig hund. Jeg havde set frem til, at hun skulle have hvalpe hos mig næste forår og jeg ville have beholdt en hvalp. Sådan blev det ikke - pas godt på jeres hunde, jeg har selv prøvet af få en hund kørt ned, det er ikke til at bære.

 

16.07.2012

Labdual Backgammon (Taiga) fra kuld 2 har været her i weekenden.

Backgammon er en dejlig hund med fine arbejdsegenskaber og en god tyk pels med nogle bølger i. Hun er lidt større end Tonja, men knap så tung af bygning. 

Hun blev røngtenfotograferet i torsdags og resultatet er kommet i dag mandag, hun blev A & 0 og OCD intet påvist.

Det var den tyvende hvalp, der blev fotograferet med resultat A & 0.

 

Tonja og Aiva syntes slet ikke om at få hende på besøg, men efterhånden aksepterede Aiva hende.

Tonja blev aldrig helt tilfreds, men turde ikke slås med hende, hvis ikke Aiva var der til at hjælpe. Det var nu mest larm og der kom ingen huller i pelsen. 

 

Det er aftalen, at Labdual Backgammon skal have et kuld hvalpe hos mig næste år, faren bliver formentlig Denvonshires Stash, som lavede et fint kuld hvalpe med Aiva.

Tonja skal også have hvalpe næste år og det skal ikke være samtidigt.

Tonja skal bo hos Backgammon's familie,  imens Backgammon er her med hvalpe. 

Det vil også være god socialisering for Tonja at få mand og børn i huset.

 

25.06.2012

Hvor er her blevet stille.

 

Tonja er blevet en vandal, efter hvalpene er væk. Hun og Aiva bliver sat i hundegård, når de skal være alene hjemme.

 

Jeg har fået gode hilsner fra hvalpene, de er faldet godt til i deres nye hjem.

 

Nu trænger jeg og haven til varmt sommervejr.

 

16.06.2012

Simi er rejst i onsdag og har det godt i sit nye hjem, se gæstebogen.

Hun klarede de sidste dage fint og Aiva måtte holde hende med selskab om natten i køkkenet. Hun var renlig om natten, så det var rart at komme i køkkenet om morgenen.

 

Aiva er blevet mormor for Labdual Smilla Magnifica har i sidste weekend fået 11 sorte hvalpe. Faren er deres egen hanhund Artemis og hvalpene bliver registreret i DJR.

De 10 af hvalpene lever og har det godt. Jeg vil på besøg hos dem i næste uge.

 

Tonja er gået i barndom efter hvalpene er væk, hun har lavet konfetti og splittet min fjernbetjening til Boxer ad. Sådan en er ikke lige til at købe, så jeg må prøve igen på mandag og da jeg rodede så meget med fjernsynet, fik jeg også stikket revet af coax kablet. Tror I hun er populær.

 

11.06.2012

Så er Molly også hentet og Simi er ked af at være blevet alene.

Ligenu er hun lagt i køkkenet sammen med sin mor, for de trænger til at sove.

 

I nat sov Simi og Molly alene i stalden, for de ville ikke være i køkkenet, der blev ro, lige så snart de kom over i stalden, hvor de plejede at være.

 

10.06.2012

I dag er store rejsedag.

 

Seks hvalpe er afhentet, så der er blevet helt stille.

Molly bliver hentet i morgen og Simi på onsdag.

 

08.06.2012

Hvalpene har været til sundhedscheck og alle blev godkendt uden bemærkninger.

De så fine ud og køreturen gik fint.

 

Nu kan de bare vente til på søndag, så bliver de seks hentet og onsdag er den sidste nok væk, det bliver tomt.

 

07.06.2012

Jeg har fået hilsen fra Michel og Labdual Svanelil/Lillan. De har været til prøve i deres jagtforening.

 

Første øvelse var apportering af 2 kastede duer ved skud, som resulterede i perfekt 2 hentede duer, perfekte afleveringer, men der skulle lige skides midt i det hele. Heldigvis er den så godt opdraget, at den ikke smider duen i mens, så det trak ingen point = 10.

Derefter apportering af kanin, det var værre - ved sidste træning havde den lavet numre og "gad" ikke hente kaninen - nu løb den ud og søgte, og snusede til kaninen, kiggede på mig, og belært af mandagens oplevelse, råbte jeg "Apport" velvidende, at det ville koste point. Den samlede op og kom fint hjem. Glad hundefører ud fra hvad det kunne have resulteret i. Så det blev til 7 point her.

Derefter vandapportering af et stk vildt i vand. 10 point lige i skabet og ingen problemer.
Det blev til en første plads, godt gået af af Lillan og Michel.

 

Derefter skulle den i match med de to bedste hunde fra klassen over to år.

3 duer lægges ud på 25 meter som den skal dirigeres ud til, hente hjem og afsted igen på tid.

Det har vi aldrig prøvet før og det er ikke en del af "pensum" for unghunde < to år. 

Det blev løst i 1:35 og var langt over forventning, da den og føreren aldrig har prøvet noget i den retning. Lillan blev tredie bedste hund samlet set over alle hunde, men stor ros fra de andre deltagere over præstationen og egen tilfredshed over, at man har sat 10-12 rutinerede hunde til vægs i løbet af dagen. God lørdag.... :-)

 

Hvad med at prøve Dansk Retriever Klub næste gang, hun har alderen til at deltage i unghundemesterskabet i august, du skal bare lige lære lidt dirigering først, men det er ikke så svært.

 

04.06.2012

Så er det endelig afgjort hvem af tæverne, der skal have en fremtid som førerhunde.

Det bliver Shari, Laura, Sandy og Molly.

 

Det var det jeg regnede med, men vi havde lidt diskussion om Ninka eller Shari.

Ninka er meget fremme på poterne, mens Shari er lidt stille; men jeg tror, hun er mere samarbejdsvillig.

 

03.06.2012

Mit internet fik en måned til, det er dejligt.

Hav en god søndag.

 

01.06.2012

I dag er sidste dag med internet herhjemme, min leverandør er Skyline og de er gået konkurs og stopper i dag fredag kl. 16.00.

Da de fleste af mine nærmeste venner også har Skyline, bliver det lidt vanskeligt med opdateringer.

 

Den bedste måde at kontakte mig på bliver telefon eller sms. Nummeret er 2425 6477.

 

Hvalpene har det godt og bliver store og stærke. De kommer næsten altid når jeg kalder og de er så renlige nu at der ikke ligger nogen gulvklude fremme. Det er godtnok første gang jeg har hvalpe på under otte uger, som er nærmest renlige.

 

På mandag afgøres det, hvem af dem der skal prøve fremtiden som førerhunde, jeg har mit bud; men jeg siger det ikke til nogen.

 

Hav det godt til jeg får internet igen.

Wauw er lagt ind til huset; men de gider ikke gøre det færdigt før om en måned eller to.

 

28.05.2012

 

I dag bliver hvalpene seks uger, det er lidt svært at tænke på, at om godt to uger er de alle væk og igang med resten af deres liv.

Jeg håber, det går dem godt og at det bliver gode hjem, de kommer til.

 

Tonja tager del i deres opvækst og er i lære hos Aiva i at blive en god hvalpemor, når hun selv skal igang næste år.

Det bliver noget helt andet end da jeg og Aiva begyndte med første kuld, vi er mange erfaringer rigere.

 

24.05.2012

 

Nu nyder vi varmen. 

Hvalpene er i haven hele dagen og sover i stalden om natten.

Det er svært at få dem i seng, fordi det er så dejligt vejr, til gengæld sover de længe om morgenen.

 

De har været hos dyrlæge og blevet chippet og er nu endeligt registreret i DKK og Hunderegisteret.

 

Hvalpene trives godt og nu er det slut med at hugge mad fra hinanden, der serveres i hver sin madskål to af gangen, så jeg er sikker på, hvem der spiser hvad.

Det kan også ses på vægten, de mindste har også lært at spise nu og dermed undgår jeg, at der bliver for stor forskel på størrelsen af hvalpene.

 

Aiva synes, de er blevet for store til af drikke hendes mælk, så det er næsten slut nu.

 

19.05.2012

 

Alle hvalpene er solgt eller reserveret.

 

De to hanner er solgt som jagt /familiehund, to af tæverne er solgt som familiehunde og de første fire tæver er reserveret af Dansk Blindesamfund for at blive uddannet førerhunde.

Hvilke tæver, det bliver, vil Dansk Blindesamfund udvælge, når hvalpene er syv uger gamle.

Jeg synes alle tæverne er så søde og dygtige, at jeg tror, det bliver et svært valg.

 

Selv skal jeg ikke beholde nogen hvalp fra dette kuld; men hvis de udvikler sig som forventet, vil Tonja eller Backgammon tage en tur til Tyskland for at besøge Stash næste forår.

 

13.05.2012

 

Hvalpene bliver i dag fire uger, de trives godt og ligenu ligger de i haven og nyder, at det er næsten vindstille og solskin det meste af tiden.

 

Blæst og regn er ikke hvalpevejr. Igloen er det bedste, de ved i dårligt vejr.

 

I dag bliver de ikke vejet og det er begrænset, hvor mange billeder der er taget, en gang i mellem må jeg også lave andet end at passe hvalpe.

 

08.05.2012

 

Hvalpene trives og begynder at spise selv.

De er blevet registreret i DKK og navnene er:

 

247837 DK07008/2012 Labdual Laura Darling Gul
247837 DK07005/2012 Labdual Liam Darling Gul
247837 DK07011/2012 Labdual Molly Darling Gul
247837 DK07009/2012 Labdual Ninka Darling Gul
247837 DK07006/2012 Labdual Pilu Darling Gul
247837 DK07010/2012 Labdual Sandy Darling Gul
247837 DK07007/2012 Labdual Shari Darling Gul
247837 DK07012/2012 Labdual Simi Darling Gul

 

The Darlings er bare så søde og pæne.

 

04.05.2012

 

 

De er ret gode til det og lidt vand bliver der også drukket.

 

I dag må jeg se på vejret, hvor meget de kan være ude?

 

De trænger til at komme ud at røre sig og det er lige før de kan kravle ud af kassen, så den store kravlegård skal snart etableres.

 

02.05.2012

 

I dag var det endelig varmt nok for hvalpene til at komme i haven.

Først var de bange, men så faldt de til ro og nød den friske luft. 

 

30.04.2012

 

Nu er der solgt to tæver og en hanhund.

 

Hvalpene trives fint og Aiva er meget glad og stolt over dem.

Øjnene er åbnet og de begynder at stå på poterne.

Nu kommer der gang i dem.

 

27.04.2012

 

 

Jeg har solgt en tæve til familiehund i Nordjylland. De aner ikke, hvor meget omvæltning i deres liv sådan en lille størrelse kan lave.

Jeg skulle også bare have en hund at gå tur med i Geels Skov ved København og se, hvad det er endt med. 

 

26.04.2012

 

Jeg har solgt en dejlig hanhvalp til en jæger på Fyn, så må vi se, hvem af dem han vælger. Det er for tidligt at bestemme sig; men man kan godt afgøre, om man vil købe en af de hvalpe, der ligger i kassen. 

 

Der kommer flere hvalpekøbere på besøg i løbet af weekenden.

 

Labdual Svanelil alias Lillan er blevet røngtenfotograferet, hun er A & 0 ligesom alle de andre.

 

21.04.2012

 

Nu er der faldet ro over huset.

 

Tonja har fundet ud af, hvad det vil sige at blive storesøster.

Der er kontant afregning, når man træder sin mor over poten, man bliver ikke tilgivet så meget mere.

 

Hvalpene trives og Aiva er ved at komme sig helt efter fødslen.

 

Karina var her i aftes for at tage billeder og studere hvalpene, det var nok se, men ikke røre og det er svært at overholde. Aiva var glad for at se Karina, hun savner også underholdning og opmærksomhed.

 

Hvalpekøbere må komme på besøg fra begyndelsen af maj; men de må kun røre hvalpene, hvis Aiva giver lov.

 

18.04.2012

 

Det blev en hård aften igår, da jeg kom hjem fra træning med Tonja.

Nr. 3 fik ikke nok mad og det var ved at være sidste chance.

Jeg fik kassen varmet op til over 30 grader og det gjorde en forskel.

Hvad Aiva og de andre hvalpe mente om varmen, går vi let henover.

 

Hver gang Nr. 3 flyttede sig væk, blev han lagt tilbage under varmelampen med en lunken flaske ved siden af sig som varmedunk og et termometer. 

Det varede ikke længe, så blev han aktiv og begyndte at drikke hos Aiva.

Kontrolvejningen viste, at der kom noget i ham.

På 10 timer har han taget 47 gram på og han drikker hele tiden, han har også noget tilgode.

 

Som belønning blev han navngivet Liam.

Den anden han fik navnet Pilu, det bliver en stor stærk hanhund.

 

For første gang er der ingen hvalpe på overvågningslisten.

 

17.04.2012

 

Vi har alle sovet godt og hvalpene tager på, se mere på hvalpesiden.

 

16.04.2012

 

Der er født otte hvalpe søndag fra kl. 16 til midnat. Den sidste blev taget med kejsersnit ved midnattide.

Både Aiva og alle hvalpene har det godt nu. Godnat kl. er 02.27.

 

14.04.2012

 

Ingen hvalpe endnu. Godnat kl:23.38.

 

Aiva er snart klar til at levere hvalpe, hun kan ikke vente meget længere.

Sisu og Tonja er i hundegård, så der er ro i huset.

 

12.04.2012

 

Nu er alting ved at være klar.

Aiva har mistet appetitten; men hun er ellers godt tilfreds.

Hun er ganske mobil, hopper glad op i bilen og går også gerne med på første sal af en stejl trappe.

Vi venter i spænding, jeg tror det bliver på lørdag.

 

07.04.2012

 

Aiva blev vejet i onsdags og har taget 5,7 kg på siden november, det er ikke fedt, men kun hvalpe.

Hun skal gå 10 dage til fra den vægt og cirka halvdelen af vægten er hvalpe, resten er væske og moderkage.

Aiva spiser lige nu 800 g. tørfoder om dagen + en leverpostejmad.

Tørfoder er 50 % hvalpefoder og der serveres fire gange om dagen.

 

06.04.2012

 

Nu kan det rigtig ses på Aiva, hun er også begyndt at tage hensyn til sig selv.

Jeg går tur med hende alene hver dag og hun kan stadig springe op i bilen.

Aiva får mange hvalpe, ligenu tror jeg mest på, at der kommer 14 hvalpe den 14. april.

 

01.04.2012

 

Jeg har fået en dejlig hilsen og billede fra Lillan, hun blev 4. vinder med 46/50 point om lørdagen og 1. vinder med 50/50 ud af 12 hunde om søndagen, da Michel var kommet i tanker om, hvorfor han var med.

Det er dejligt, at mine hvalpe bliver brugt til noget.

Hvad det skal være, det må ejerne selv bestemme.

 

Aiva bliver tykkere og tykkere, jeg har regnet efter tre gange, det skal først være om to uger. Da Aiva nedkom den 13. juni 2009 fik hun 13 hvalpe, 2. kuld kom 11.august 2010 og der var 11 og nu forventer hun hvalpe den 15. april og der kommer .. hvalpe.

 

20.03.2012

 

Tonja blev ikke spor bange til hundetræning, hun kiggede sig omkring og opførte sig pænt. Jeg prøver også at få hende mere ud blandt folk.

 

Tonja var med hos nogle venner, der har katte indendørs, hun kiggede; men de fik lov at ligge i fred på deres stole.

Herhjemme får Oscar og Ella et fur, hvis hun ser skyggen af dem.

Gården er opdelt, kattene regerer i stalden og køkkenhaven, mens hundene bestemmer over resten.

 

Nu kan det ses, at Aiva venter hvalpe. Hun er frygtelig sulten og begynder at få mave.

Jeg fodre efter, hvor meget fedt der er på sidebenene, for jeg skal ikke have store hvalpe ved fødslen.

 

Når Aiva får så mange hvalpe, bliver der pladsmangel tilsidst og så er hun nød til at føde hvalpene omkrig 60-61 dage, efter hun er parret. Hvalpene klarer sig fint og jeg har aldrig haft problemer med de små hvalpe, det er de største hvalpe, der kan være svære at få igang.

 

Det er synd for tæve, det belaster hende for meget, når hun skal føde så store hvalpe og risikoen stiger for, at der kommer problemer med langvarig fødsel tilfølge.

Aiva er begyndt at få hvalpefoder blandet i maden og får både frokost og natmad.

 

Tonja er forvirret over de hensyn, der tages til Aiva, mens Sisu udmærket godt ved, hvad der er igang.

 

13.03.2012

 

Min skærm ser rigtig ud og de fleste billeder har jeg fundet, jeg mangler bare noget fra januar og februar.

 

Jeg har været på working test med Tonja og det blev ikke den store succes, hun fik 20 point for ro på post og 17 for markering på post 3 & 4, men hun fik 0 på resten.

Tonja kan ikke lide fremmede mænd, så vi må have flere kvindelige dommere.

Jesper kendte hun, så det kun kasteren, der generede hende på post fem.

 I aften skal Tonja til træning i Hadsten Jagtforening og der er mange store mænd at blive bange for, så vænner hun sig nok til det.

 

På Working Testen mødte vi også Labdual Bravo Magnifico fra første kuld.

Det var rart at se ham, for jeg har ikke set ham, siden Karsten købte ham som fem måneder gammel hvalp. Bravo var en køn, glad hund og arbejdede pænt, men fik også et 0 på post 2, så det blev ikke præmiering den dag. 

Jeg var glad for at se ham, for jeg vil gerne følge mine hvalpe.

 

08.03.2012

 

PC-en kører; men der mangler masser af software, som jeg skal til at geninstallere.

Jeg har muligvis miste alle billeder fra januar og februar 2012, hvis de ikke er sendt til hjemmesiden.

Rigtige mænd tager ikke back-up, jeg tager back-up med måneders mellemrum; men jeg har også arbejdet professionelt med edb sikkerhed.

 

Forretningen lovede at kopiere over; men de har taget fra en gammel kopi.

Måske finder jeg det hen af vejen.

Der bliver ikke lavet billedarbejde før skærmen og jeg er blevet enige om størrelsen.

Stash er godt nok lang i ryggen på min skærm i øjeblikket.

 

07.03.2012

 

Labdual Canasta - kaldet Asta - fik resultatet A & 0 ligesom alle de andre.

 

Aiva er med hvalpe, hun mangler appetit på 19.-20. dagen og det er et sikkert tegn, det er det tidspunkt, hvor forstrene sætter sig fast i livmoderen.

 

Min PC har været i stykker, så det tager lidt tid før det bliver opdateret alt sammen.

Jeg har fået ny disk på og det hele er geninstalleret.

 

28.02.2012

 

Labdual Canasta - kaldet Asta - er blevet røngtenfotograferet i dag i Langå og kom på besøg bagefter. Hun var pæn og se på og mere harmonisk end sidst jeg så hende.

Da hun havde været bedøvet, fik hun ikke lov at hilse på de andre, desuden var hun i løbetid.

Bagefter havde de tre andre meget travlt i haven med at snuse efter.

Aiva har det godt og ser meget moderlig ud. Hun får lidt mere at spise; men det er for tidligt at sige, at man kan se noget.

 

17.02.2012

 

SVCH Bool-Hill's Aiva er parret med en dejlig gul hanhund

DEVDHCH DECH Devonshires Stash AKC SR17205501.

 

15.02.2012

 

Aiva er godkendt af dyrlægen og skal parres i dag og i morgen.

Der er bare kommet det problem, at den hanhund, jeg havde aftale med, viser sig at være ufrugtbar, så nu har jeg en udfordring i at finde en ny hanhund.

 

Det er meget svært for jeg stiller store krav til faren til Aiva's hvalpe.

Der kommer nok kun gule hvalpe denne gang.

 

07.02.2012

 

Aiva og Tonja er øjenlyst uden bemærkninger.

 

Labdual Casino er røngten fotograferet, han er A & 0 og OCD er ikke påvist.

 

06.02.2012

 

Nu er Aiva i løbetid og skal parres i næste uge, regner jeg med.

Aiva er blevet 5 år og skal øjelyses igen i morgen og Tonja kommer med ved samme lejlighed.

Det er lidt sne og meget koldt, jeg og hundene hygger os ved brændeovnen.

 

Labdual Stratego er blevet røngten fotograferet og resultatet er selvfølgelig A & 0.

 

Det er ikke uden grund Kennel Labdual ligger nr 4 på labrador's opdrætterliste for 2010,

jeg kommer også til at ligge højt, når der kommer en liste for 2011.

 

30.01.2012

 

Så er her blevet hvidt igen med sne, men jeg er ikke sneet inde endnu.

 

Tonja er i løbetid og har været det en ugestid.

Sisu var først til at opdage det og har det hårdt, for den lille finke byder ham op til dans og løber hen til mig og sladre om den uartige onkel.

Sisu er blevet kemisk kastreret for en uge siden og det er begyndt at virke, så han tager det mere roligt nu.

 

Aiva er ved at komme i løbetid og jeg glæder mig, hun skal parres, så jeg venter hvalpe i april. Aiva bliver fem år på onsdag og skal øjenlyses igen inden parring.

 

14.01.2012

 

I onsdags var jeg på besøg hos Labdual Smilla Magnifica og så hende for første gang siden hun blev solgt for over et år siden.

 

Smilla har det godt og er vokset pænt til, hun ligner sin mor, men er kraftigere.

Hun bor på et godt madsted sammen med en sort labrador han Artemis og en gammel dansk-svensk gårdhund med frie omgivelserog egen badesø.

 

Efter en frisk løbetur i området sluttede alle labberne i søen. Aiva og hendes hvalpe er vandglade hele året uanset hvor koldt det er.

 

Smilla bliver brugt til jagt og schweiss og gør det godt.

 

10.01.2012

 

Labdual Black Jack er blevet røngtenfotograferet og resultatet er A & 0 ligesom alle de andre.

Han blev fotograferet mandag og resultatet kom tirsdag, det er vist hvad der kan kaldes hurtigt. Se gæstebogen!

 

09.01.2012

 

Søndag var Tonja og jeg på skue i Aarhus. Tonja fik bedømmelsen Very Good og blev 4. vinder i klassen junior tæver.

 

01.01.2012

 

Godt Nytår til jer allesammen.

 

Et nyt år er begyndt og selv denne side starter på en frisk, der er link til de gamle år ovenover.

 

På en dag som denne gør jeg det gamle år op, der er interesse for min hjemmeside og det er rart, for det tager lang tid at vedligeholde den.

 

År antal besøg/år besøg pr.dag antal sider/år sider pr. dag
2009 5.390 14 44.819 122
2010 12.287 33 51.245 140
2011 16.423 44 39.075 107

 

Hjemmesiden er på one.com og det er deres tal jeg viser.

 

I 2011 har jeg ikke fået hvalpe og så bliver der ikke set så mange sider.

 

Alle tre hunde har været lidt syge de sidste dage.

 

Fredag aften lignede Sisu en hvalp, der havde smagt tudse, han savlede og ville ud hver halve time, det varede det meste af aftenen.

 

Lørdag morgen kastede både Aiva og Tonja op i soveværelset på skift.

Tonja kom sig hurtigt, men Aiva var fortsat syg.

Aiva ville ikke spise aftensmad og havde det rigtig dårlig, jeg tror, hun havde kvalme og hovedpine. Hendes temperatur var 38, hvilket er ok, så jeg gik i byen og efterlod hende og Tonja i køkkenet og Sisu i stuen.

Da jeg kom hjem sent havde hundene ikke svinet nogen steder og de kom en tur i haven og så gik vi i seng.

Aiva kunne ikke sove hverken i sin kurv, min seng eller på gulvet. Først efter lang tid faldt det hele til ro og i morges var hun frisk igen og vil spise igen.

Det var den nytårsaften og nat.

 

 

Simi/Tajta med præmie.

nr 2 af 23 hvalpe.

 

´

Shari en kommende førerhund? Nej

 

12.07.27 Simi

 

12.07.15 Tonja

 

12.07.15 Tonja, Backgammon og Sisu

 

12.06.17 Liam 10 uger

 

12.06.16 Farvel Simi

 

12.06.10 Farvel Shari, Sandy og Laura

 

12.06.10 Farvel Pilu

 

12.06.10 Farvel Ninka

 

12.06.10 Farvel Laura, Sandy og Shari

 

12.06.10 Farvel Liam

 

12.06.04 Lillan og Mich

 

12.06.05 Ninka er altid klar

 

12.05.26 Hej Tonja siger Pilu og Liam

 

12.05.21 Laura

 

12.05.13 Molly

 

12.05.12 Familiehygge

 

12.05.12 Hej søster giv en tår mælk, siger Pilu

 

12.05.11 Liam og Ninka hilser paa Tonja

 

12.05.07 Vi snyder alt, hvad vi kan, det er Simi og Liam

 

12.05.05 Tristan og Simi

 

Tæve nr 7 - 20/4

 

Tæve nr 4 - 20/4

 

Hvalpe til salg 19/4

 

12.04.18 kl 9.54 Tonja er blevet storesøster

 

18. april Aiva er tørstig

 

Labdual Svanelil 23/3

 

12.04.04 Aiva ruller

 

12.04.04 Aiva

 

Aiva det kan ses 2.apr

 

Labdual Domino/Alfred

 

DEVDHCH DECH Devonshires Stash

 

Aiva, Smilla og Tonja

i bad 10. januar 2012

 

Op af badet 10.jan.12

på besøg hos Smilla

 

12.01.10 Smilla, Artemis, Aiva og Tonja

 

Labdual Smilla Magnifica 10.jan 2012

 

Labdual Rollo Magnifico

 

Sisu 2. december

 

Sisu, Tonja og Aiva i det ny køkken 11. nov.

 

Labdual Ludo

1. august 2011

 

Labdual Svanelil/Lillan

juli 2011

 

Labdual Chico Magnifico

 

Tic Tac Toe 19/2

 

Yatzy 10/1

 

Labdual Romeo Magnifico og Niels Peter går på gåsejagt i Vejlerne

 

Hvalpe i sneen 29/11

 

Vi er blevet køkkenopdræt 19/10